tirsdag den 8. december 2009

Nyt job

Hej! :D

I min forrige blog skrev jeg at jeg havde søgt en stilling som studievejlder på IFA (Institut for Fysik & Astronomi). Jeg var til en samtale i går, hvor der blev snakket lidt om hvordan det vil være at være studievejleder og hvilke situationer man kan komme ud for. Til sidst sagde de, at de gav svar til de tre som havde søgt jobbet dagen efter, dvs. i dag. Tjah, jeg slentrede hen til computeren for at tjekke min mail, men jeg havde ikke de vild store forventninger, men de kunne glædeligt meddele mig, at jeg har fået det! :D Jeg blev virkelig glad da jeg læste det.. Det kom lidt som et chok, må jeg nok indrømme. Jeg er virkelig stolt over at skulle arbejde på IFA, og nu får jeg mit eget kontor (sammen med 9 andre studievejledere, men vi delles om det). Det er da lidt sejt :P
Jeg svarede da jeg kom hjem og fortalte at jeg glæder mig meget til at komme igang, og nu skal jeg "bare" igang med de praktiske forberedelser.. Jeg ved at jeg skal på et vejleder kursus og måske kommer der også andre efteruddannelser senere hen.. Lige nu er jeg bare dejlig lettet, for har savnet at have et job.. Har været lidt på udkig efter et der var studierelevant, og det må man sige, at jeg har fået :)

Nå, noget lidt andet studierelevant. Nu er vi igen igen ved at være ved vejs ende :) Det betyder at det snart er eksamenstid nok engang :/ Er ærlig talt ved at være træt af alle de eksaminer. Ikke fordi jeg frygter dem alle ikke kan finde ud af det - jeg synes bare det er kedeligt og så tager de for lang tid af studiet.. Nå, men der er ikke noget at gøre ved det :) Som jeg nok har skrevet et eller andet sted, så er det tre skriftlige eksaminer, som nok skal gå godt.. Den første er den 5. januar mens den sidste er den 18. januar.. Jeg bliver nok nødt til at øve lidt mellem jul og nytår, desværre, men sådan er det. Jeg vil jo gerne klare mig godt, så det er de vilkår som jeg må stille overfor mig selv.
Men en smule juleferie får jeg dog. Får undervisningsfri fra på næste onsdag, dvs. om 8 dage. Det bliver nu dejligt er jeg sikker på. Glæder mig til at slappe af og hygge med familien :)

Nu har jeg ikke så meget mere at sige. Så I må have det godt alle sammen.

Daniel
Studievejleder på IFA