lørdag den 30. maj 2009

En hektisk dag

Halløj igen.

Ja, der sker altså en del her for tiden, så der kommer nogle indlæg!
Igår var en hektisk dag, jeg skulle mødes med Johan kl. 8 for at lave en rapport, og vi sov begge over os, så vi mødte kl 9 og rapporten skulle være færdig til kl 12, så vi havde travlt! Men vi nåede det sgu, og nu håber vi bare den bliver færdig. Nu mangler vi kun én rapport tilbage i Statistik & Databehandlig, og så er faget bestået :D - jah.
Senere satte vi os ud på plænen og hyggede lidt med vores instruktor og så noget fobold. Folk begyndte at gå hjem for at gøre sig klar til den store maj-revy. Jeg blev dog deroppe sammen med et par andre og vi gik fra fredagsbar til fredagsbar og endte ude på plænen igen, hvor vi sad og hyggede os, hvilket resulterede i nogle lidt røde arme for mit vedkommende.
Vi gik ind for at se revyen, og hvilken revy! Det er den naturvidenskabelige festforening TÅGEKAMMERET der står for det (det skal skrives med stort). Og de er kendt for at være, ja, tåget :P Så revyen var fyldt med dårlig humor og mærkelige indlæg, men det har sgu sin charme, og det er virkelig fedt. Stemningen er altid i top til sådan nogle fester.
Efter den mærkelige revy fik vi noget at spise (mmmmh, mad!), hvilket var meget passende da mange af os var ved at omkomme af sult. Og så lukkede de op for festen. Tjah, der er ikke så meget at sige til den. Dett var skide hyggeligt, og det var dejligt at sidde og slappe af med sine venner fra holdet uden at skulle diskutere lineær algebra, bølger & optik eller andre faglige fag, men ja, bare at slappe lidt af. Jeg fandt ud af, at vi faktisk har nogle ganske interessante personer i vores klasse, især fik jeg snakket med vores nordmand Ellen Marie. Hun er rigtig sød, men jeg har ikke rigtig fået snakket med hende før, da jeg ikke rigtig kan forstå hvad hun siger, men nu gav vi os tid til det, og så gik det lidt bedre :) Tjah, lige indtil hun sagde jeg var dum ;) hehe. Det skal man ikke tage fejl af, for det er åbenbart et kompliment i Norge, så det gik jeg og drillede hende med, hehe.

Jeg kom hjem og lagde mig til at sove, da det havde været en ret lang dag, men tænkte lige tilbage på den først og faldt i søvn med et smil på læben - dét var en god dag, tænkte jeg.

I dag skal jeg til Horsens, hjem til min moster, Helle, for at få nogle tarteletter, mmh :) Og det bliver dejligt at se de andre fra familien, da jeg er alene i Århus, byernes by. Men først har Morten og jeg en opvask der skal ordnes, så jeg må smutte.

Over and out!
\Daniel

torsdag den 28. maj 2009

Færdig med projekt og endnu en god dag i vente

'Allo! :)

I dag fik AC og jeg skrevet vores projekt færdigt; Bo blev væk, da han skulle på arbejd. Men det var super dejligt at få det overstået, selvom det faktisk har været ganske interessant, men nu kan jeg ligge al fokus på min lineær algebra eksamen, hvilket nok ikke bliver nogen fornøjelse :S Men jeg håber da, at jeg klare mig :) Det er jo bare et spørgsmål om at repetere nok gange, så skal de skide beviser nok sidde der til sidst!
Selvom vores kære vejleder Hans nok ikke læser dette, vil jeg gerne sige mange tak til ham, for hans støtte under vores projekt. Hans er en mand der sjældent er på sit kontor fordi han render til møder hele tiden. Når man er på sit kontor, vil man jo helst ikke forstyrre ham, da han selv sidder og regner løs, men sådan er Hans ikke. Han tager i mod os med åbne arme og fortæller gerne sjove historier. AC og jeg var ovre ved ham to gange i dag, og gik derfra begge gange med et smil på læben og roste ham hele vejen tilbage til vores holdlokale. Vi er også blevet enige om at astronomer (Hans) er flinke, rare og tålmodige mennesker, mens kosomologer (Steen, vores forelæser i kosmologi) er nogle som går forvirret rundt med ALT for meget viden, som ikke aner hvordan de skal undervise en flok 1. års-studerende!
Hmm, skræmmende når jeg tænker på, at jeg gerne vil være kosmolog, men det er trods alt det jeg finder mest interessant. Men manden (Steen) har en doktorgrad i fysik, og så er man altså ret hardcore!! Man kan jo håbe på det samme ;)

Når jeg ikke suger viden til mig på uni, ja så laver jeg lige nu fire ting:
  • Sover
  • Spiser
  • Træner
  • Underviser
Jeg underviser/hjælper folk fra gymnasiet der skal til eksamen eller bare godt kunne tænke sig lidt hjælp til opgaver. Så tjener jeg lidt der, hvilket er meget dejligt ved siden af SU'en, især fordi jeg ikke betaler SKAT af det :P. I dag skulle jeg undervise David for sidste gang, da han skal op på fredag, men han skrev at han ikke behøvede mere hjælp, hvilket passer mig fint, da jeg så har fri :) Dvs. at jeg nok hellere må få lavet en rapport til imorgen, hmm. Kedeligt, men det skal gøres ellers består jeg ikke faget.
Hvad er der mere at sige, hmm. Nok ikke det store, nu vil jeg skrive rapport!

\Daniel

tirsdag den 26. maj 2009

En god dag

Goddag til dem der nu læser det. Der er kun gået 1 dag siden sidste blog, men jeg synes dagen i dag har været interessant og der er sket et par ting :)

Dagen startede med at gå i seng kl. 2 sådan ca. (hvilket ikke kan anbefales at gøre for tit) og stå op igen kl. 8.30, da jeg skulle mødes med AC og Bo for at skrive projekt. Det er sådan, at jeg lige nu har et kursus der hedder Bølger & Optik, hvor man skal skrive et projekt. Jeg har valgt (sammen med Bo og AC) at skrive om noget der hedder asteroseismologi. For lige at præsentere emnet så handler det om, at der findes stjerneskælv på stjerner på samme måde som der findes jordskælv her på Jorden. Ved at analysere på de bølger kan man finde ud af, hvor gammel en stjerne er, hvor meget den vejer, hvor stor en radius den har og hvor meget brint der er tilbage i kernen. Dette er meget indviklet og det skal jeg slet ikke skrive om her. Pointen er, at det skriver vi projekt om. Vi blev næsten færdig i dag og skriver resten færdig i morgen. Det skal afleveres d. 2. juni senest, så det er dejligt at være i god tid, så man kan fokusere på sine eksaminer.

Senere havde jeg aftalt med Johan (endnu en fra mit hold) at han skulle prøve at komme til træning med mig. Han kommer ind på et hold, hvor de er ved at træne til graduering, hvilket vil svarer til at en folkeskoleelev kom ind i en uniklasse og skulle følge med, når de var ved at læse til eksamen - ikke speciel nemt, hvilket sagtens kunne ses på stakkels Johan, der mest af alt lignede en der lige var kommet til Jorden! Men han gjorde det godt, og han lugtede af mand bagefter og rystede lidt på hånden grundet den hårde træning, skønt han ikke kunne give den fuld gas, da der var mange nye bevægelser.
Turen hjem, hvilket er meget nem på cykel, var knap så nem i bil! Vi (jeg siger vi for at være flink) nåede at fare vild/kører forkert pga. vejarbejde og dårlig stedsans sådan ca. 4. Stakkels Johan; han skulle nå at komme hjem, tage et bad og så afsted til skydning - good luck mate ;)

Nu sidder jeg her og vil bare slappe af. Hmm, jeg skal nok også have lavet noget mad og så slappe af igen :D

Over and out
\Daniel

mandag den 25. maj 2009

Den første blog

Det her er min første blog nogensinde. Jeg blev inspireret af mine gode ven, Kristian, som også lige er startet. Denne kan læses her: www.medicinerblog.blogspot.com. Kristian er en spændende person (ligesom jeg selv :P), så tag lige at læs lidt i hans blog også.
Nu er det på tide at introducere mig selv. Jeg hedder Daniel, og i skrivende stund er jeg 19 år. Jeg er flyttet til byernes by, Århus, efter at have boet i Horsens i lidt over 18 år. Det har jeg gjort af den simple grund, at jeg studerer på Aarhus Universitet. Så er der måske nogen som ikke kender mig og tænker, "jamen hvad læser han så?". Jeg læser fysik, og er snart færdig emd 2. semester, så skal igang på mit andet år efter sommerferien, hvor jeg får sidefag i astronomi, hvilket jeg glæder mig enormt meget til! Næste år skal jeg også være tutor, dvs. hjælpe de små nye russer (det er ikke dem fra Rusland. Slå op på wiki, hvad det er) rundt. Det er lig med en masse god gøgl er jeg sikker på!

Hvad er der mere at sige, jo der er stadig noget. Interessen for det naturvidenskabelige har altid været der lige fra da jeg var et lille barn, men den brændende interesse for astronomi, og dermed også fysik, kom en gang i 6. klasse (tror jeg nok, det er lang tid siden), da jeg skrev et lille oplæg om astronomi. Det medførte at jeg læste samtlige bøger om astronomi på vores lille bibliotek. For første gang brændte jeg virkelig inderligt for noget - jeg havde fundet noget der fangede min interesse.
Senere i 6. klasse (det var i 6. klasse, det kan jeg huske) var vi nede i den lokale klub med klassen og træne noget karate. Det blev min sport! Jeg havde aldrig gået til en sport før det skønt jeg elskede at være fysisk aktiv.
Jeg startede et par uger efter, og så var jeg solgt. Det har været en hård vej at vælge. Det har krævet mange ødelagte muskler, forstuvninger, spildt blod og ikke mindst en masse tåre efter de store sammenstød! Ikke desto mindre var der, og er der stadig, noget ganske særligt ved karate. Jeg kalder karate for en individuel holdsport; et meget paradoksal udtryk, men det er altså hvad det nu engang er. Man arbejder sammen med andre for selv at blive bedre. Det indså jeg for første gang, da jeg lige pludselig vandt et klubmesterskab bl.a. ved at bruge en kata (slå det op i wiki) som ingen fra klubben nogensinde har brugt før til en turnering. Kata'en hedder Unsu og skal ses på Youtube udført af Michael Milon. Min intruktør, Machai Gordon, var stolt og ville nu undervise mig alene så jeg kunne blive klar til de store turneringer. Senere på det år begyndte jeg den intensive træning mod SKIF cup (DM i stilarten Shotokan) med to af klubbens ypperste instruktører, Machai og Thomas Trøjborg. Det var et sandt helved. Intet af det jeg lavede var rigtigt og det var nemt at give op, men jeg brændte virkelig for det, og jeg ville vise dem at jeg var den bedste. Senere vandt jeg turnering suverænt uden én eneste dommerstemme i mod mig. Året efter var jeg startet med at studere i Århus, og havde ikke ligeså meget tid til træning hvilket resulterede i, at jeg røg ud første runde (da var jeg også kommet op til nogle af de lidt bedre).

I dag var min første rigtige karate træning i lang tid. Jeg har trænet på nybegynder holdet, fordi jeg ikke ville træne før min makker, Sarah kom tilbage fra sin tur Indien. Det er hun nu, så nu skal der trænes. Lige nu kan jeg ikke rigtig mærke min ben og er ved at falde i søvn af udmattelse - det er en herlig følelse.

Det var vist alt for denne gang. Denne blog blev temmelig lang, da det var den første og jeg lige ville introducere mig selv. Næste blog kommer næste gang der sker noget jeg finder interessant ;)

\Daniel