There and back again - en tur til Norge

Hej alle mine trofaste læsere og velkommen, hvis der er nogle nye omkring.
I dette indlæg vil jeg fortælle om min tur til Norge og Ellen Marie samt hendes familie (mere om det senere), som jeg næsten lige er vendt hjem fra. Det er min tanke at beskrive turen i meget stor detalje, så jeg selv kan læse det senere og mindes om turen. Derfor anbefaler jeg alle der går i gang med at læse dette lige, at fylde deres kopper med kaffe, sodavand eller hvad det nu lige er man mangler. Måske et visit forbi toilettet.

Okay, nu begynder min beskrivelse sådan som jeg husker det :)
Kanskje jeg skriver litt på norsk, men du må venne deg :P

Dag 1, 14. juli:
Dagen starter om morgenen hjemme ved min dejlige moster Gitte. Jeg havde tilbragt cirka en uge hjemme hos hende, og i den anledning vil jeg gerne sige tusind tak fordi jeg måtte være der :) Det var en dejlig lille ferie som jeg havde brug for. Nå, men jeg smuttede lidt før middag og begyndte egentlig at have lidt travlt. Jeg skulle med toget kl 17.00 fra Århus med Lise og Laila og havde intet pakket. Da min cykel samtidig var blevet stjålet (hvis nogen ser den, så sig endelig til!) var jeg yderligere presset hvad tiden angår. Det gik dog, og jeg smuttede hjem til Lise hvor også Laila var, så vi kunne følges ad til banegården. Vi skulle også lige pakke Ellen Maries gaver ind, hun havde nemlig fødselsdag lidt inde i vores ferie i Norge.
Faktisk skete der ikke så meget den første dag. Vi tog toget til Kastrup (lidt over 3 timer med kortspil) og fløj derfra direkte til Bergen. Her hentede Ellen Marie og hendes søde veninde Marianne os. Det var dejligt at også Marianne kom, for hun havde en bil. Alternativet var et par busser inden vi var fremme. Og det er ikke nemt i en total ukendt by! Så tusind tak til dig Marianne :) Klokken var ved at blive mange og vi gik næsten i seng med det samme da vi kom.

Dag 2, 15. juli:
Lise, Laila og jeg stod forholdsvis tidligt op - det plejer man første gang man sover et nyt sted synes jeg. Jeg lærte dog noget nyt om Ellen Marie - hun er godt nok en sovetryne!! At stå op før kl. 11 er alt for tidligt. Man skal helst først stå op kl 12. Vi vækkede hende dog :P Så gik dagen ellers igang. Vi fik noget morgenmad og Ellen Marie fortalte hvad planen for dagen var. Vi skulle vandre på Ulriken, det højeste fjeld omkring Bergen. Det er sådan med Bergen, at udsigten er fantastisk. Der hvor vi boede kunne vi se fjelde hele vejen rundt pånær et sted, hvor der var havudsigt. Jeg fik vist flere gange sagt, at jeg var en anelse misundelig på sådan en smuk udsigt. (Til dem der gerne vil se billeder fra turen kan de spørge efter en CD med billederne eller komme forbi mig og se dem sammen med mig. Nogle vil også blive lagt op på Facebook).
På vej mod foden af Ulriken samlede vi Marianne op, da hun gerne ville med. Det første stykke var bare almindelig grusvej, men herefter begyndte vi at gå på små stier, ude i nogle små bække osv. for at komme op. Det var præcis som jeg havde håbet på. Efterhånden som vi kom længere op blev det for koldt med kun T-shirts så vi tog vores jakker på. Det var dog varmt nok til at have shorts på :) Efter nogle timer nåede vi toppen og hvilken udsigt der var! Vi kunne se hele Bergen og fjeldene omkring. Ellen Marie fortalte om et løb der gik over 7 fjeldtoppe. Hun spurgte om vi ville prøve det "JA!" sagde vi alle tre, hvilket overraskede hende lidt, fordi hun kun mente det for sjov. Vi kom dog aldrig ud på den tur, som tager det meste af en dag. Det var nok også bedst :) På toppen af Ulriken var der en restaurant. Vi var dog snedige nok til selv at tage mad med, så den nød vi deroppe på toppen af det højeste fjeld i Bergen. Nu sagde jeg at der var bække, det udnyttede vi og drak fra dem. Vandet var dejligt friskt, koldt og velsmagende. Og vigtigst af alt, så var det rent. Jeg tror ikke jeg tør drikke fra vand i naturen herhjemme i Danmark, men det er ikke noget problem i Norge :)
Turen hjem gik uden de store problemer og vi spillede nogle spil da vi kom helt hjem, spiste aftensmad og så var det mere eller mindre den dag :)

Dag 3, 16. juli:
"Hvor vil dere gå?" var vist hvad Ellen Marie spurgte om. Tjah, nu var vi jo ikke særlig kendte i Bergen, så hun måtte komme med foreslag. Vi fortalte hende dog, at vores ben var ret ømme, så måske skulle vi gå en tur i byen. Det gjorde vi så. Tog et lille tog (Bybanen) ind til centrum og gik lidt rundt. Vi besluttede at gå op af Fløyen - noget Lise og jeg ikke var tilfredse med, da vi ikke havde taget sko på til at gå lange ture - slet ikke op ad. Heldigvis var der sti hele vejen op, så det var ikke så slemt igen. Vi tog en lift ned for også at prøve det. Fløyen er ikke så høj og på toppen var der et par turistbutikker. I den anledning vil jeg gerne skuffe nogen. Jeg har IKKE købt souvenir med hjem til nogen. Jeg har kun taget billeder og filmet lidt.
Mens Lise og Laila kiggede på postkort nød Ellen Marie og jeg udsigten. Hun fortalte lidt om byen og det område (gade) der hedder Bryggen, som var brændt ned. Da det skulle bygges op igen, valgte de at bygge det op, som det så ud inden det blev brændt, derfor lignede det en gammel by. Den var vi nede at se efter Fløyen - det var veldig koseligt.
Vi gik også et smut forbi fiskemarkedet og fik en sandwich. Det smagte herligt og så begyndte vi så småt at finde hjem igen med små stop undervejs :)
Vi fik spist aftensmad. Ellen Marie var god til at sætte os alle sammen i sving, når der skulle laves mad. Det var nu ret hyggeligt, så det gør ikke noget. Vi spillede sikkert også lidt. Vi spillede en del kort, men også et spil der hedder "Ticket to Ride".
Sidst på aftenen ville vi se en film: Flushed away - en rigtig sjov børnefilm og rotter (ja, det lyder mærkeligt, men den var sjov!). Midt inde i filmen ca. kom Ellen Maries forældre. De havde været i deres hytte, hvor vi også skulle op to dage senere alle sammen. Men da det snart var Ellen Maries fødselsdag (dagen efter) kom den hjem for at fejre hende. Hun har to dejlige forældre, hende mor hedder Ellinor og er rigtig hyggeligt. Tilsyneladende har hun været i det meste af Norge lagde jeg mærke til. Hver gang vi så tv et sted fra Norge sagde hun "Dere har jeg været". Men hun var stille og rigtig venlig. Så var der hendes far, Øystein (lyder lidt som øjesten). Han var virkelig skæg! Fra han står op til han går i seng er der gang i ham :D Han vidste en del om alting, og han var god til at lave sjov med os. Han var også veldig god til at drille Ellen Marie, noget jeg helt klart vil bruge når hun kommer tilbage til Danmark ;) Inden de kom, da var vi Laila, Lise, Ellen Marie, Lise Lotte (Ellen Maries søster), Sacha deres kat og mig. Nu var Ellinor og Øystein også kommet til, men også Spretten var her nu. Det er deres hund - vi har haft meget sjovt med Spretten. Jeg tror vi blev enige om, at det er en mærkelig hund - en golden retriever, så den var ret stor. Den vidste aldrig rigtig hvad den skulle, så den lagde sig bare midt i det hele for at sove hele tiden :P Den er virkelig kær og sød :)

Dag 4, 17. juli:
Denne dag skulle vi fejre Ellen Maries fødselsdag. Vi var lidt usikre på, hvordan man fejre en fødselsdag i Norge, så vi snakke lidt med Øystein dagen inden da Ellen Marie var gået i seng. Han synes vi bare skulle lade hende sove længe (surprise :P). Men fint nok, det fik hun så lov til. Til sidst stod hun op, og vi havde gaver klar til hende. Hun fik nogle kogebøger (hun elsker at lave mad og bage, og vi elsker at spise det, så det var jo bare perfekt!), plaster med elefanter på og en hjelm med elefanter (her havde Lise og Laila virkelig gjort et flot stykke arbejd!). Ellen Marie kan godt lide elefanter, så det forklare dem. Men hvorfor plaster og en hjelm tænker I sikkert? Joh, nogle gange er hun lidt klodset og slår hovedet ret tit, så hvad var mere oplagt? :) Hun syntes godt om det i hvert fald. Jeg havde også købt hende en fin halskæde, som jeg tror hun syntes rigtig godt om. Den enste tur vi gik denne dag var en tur i regnen med Spretten. "Vi må gå nu, da det ikke regner meget" sagde Ellen Marie, og så tog hun regntøj på. Både Lise og jeg syntes det var mærkeligt, da det jo ikke regner meget, men da vi så begyndte at gå, regnede det bare mere og mere. Vi var en smule surer på Ellen Marie da vi kom hjem igen. "Det regner jo altid i Bergen" var hendes forsvar, og det måtte vi give hende ret i :P
Laila, Lise og jeg havde lovet at lave en kagemand eller som vi kaldte det, en kakejente (kagepige). Grunden var at Ellen Maries norske venner, hendes forældre og hende selv skulle smage en dansk fødselsdagskage. Den fyldte to brædepander og der var rester i et par dage. Den smagte vild godt og var et stort hit blandt alle de søde nordmænd. De var inviteret til at komme kl. 20 sådan cirka.
Inden da fik vi rejer og krebs til aftensmad. Rejerne var friske, døde men friske. Krebsene var levende da Øystein og Ellinor havde købt dem tidligt på eftermiddagen. De blev dog kogt i lang tid og det smagte bare så godt. Men det var noget af at griseri at skulle få krebbekød ud af dem. Jeg tog kun en klo, da det var så besværligt og jeg bedre kunne lide rejerne. Disse skulle dog også selv pilles, noget jeg kun har prøvet én gang før for lang tid siden. Jeg blev dog ret god til det synes jeg :)

Ellen Maries venner begyndte at komme. Marianne havde vi mødt, som en til vi lige kort så dagen før, da hun var på arbejd. Ellers havde vi hørt om en del af dem. De var alle sammen søde mennesker og nogle jeg meget gerne vil se igen :) Selv om I nok ikke læser dette, så tusind tak for en hyggeligt aften. Jeg synes vi fik fejret Ellen Marie godt, og det så også ud som om hun nød det. Det var mere eller mindre alt for denne dag/nat.

Dag 5, 18. juli:
På denne dag var vi trætte og stod vist alle sammen sent op. Vi skulle i hytten og gik i gang med at pakke efter vi havde spist. Det tog en del tid, fordi vi alle pånær Lise Lotte skulle med. Jeg tror hun skulle arbejde eller noget i den stil.
Men vi fik pakket og begyndte at køre. Lidt over 4 timer sagde Øystein at turen ville tage, så vi var væbnet med tålmodighed. På vej ud af Bergen så vi ikke meget andet end indersiden af tunneler. Det var ret kedeligt, da vi vidste at naturen var så utrolig flot på den anden side. Heldigvis var der ikke så mange jo længere væk fra Bergen vi kom og vi fik set den flotte natur. Vi stoppede i Voss for at hente to pizzaer vi havde bestilt, kørte hen på en reste-/campingplads og spiste dem. Det var nok den floteste lille campingplads jeg nogensinde har set. Jeg tog et billed af navnet, så min mormor måske en dag kan komme derop. Campingpladsen lå ved foden af et virkelig smukt vandfald. Det skulle Spretten ud at bade i :) Det var her jeg fik min mest alvorligt (og eneste skade), nemlig en lille hudafskrabning på mit knæ, da jeg gled på en sten ude i vandfaldet. Ja, det var da heller ikke særlig smart at vade rundt derude :P Men det gjorde vi nu allesammen :) Vi fik også noget af det dejlige vand derfra - mums!
Vi fortsatte, bl.a. gennem en 25 km lang tunnel (en vi kørte gennem et par gange under mit ophold i Norge) ellers skete der ikke så meget mere denne dag. Vi kom sikkert frem og blev vist rundt i hytten, der nærmest var så stort som et lille hus. Vi tre danskere var overvældet :) Og i alle retninger var der bjerge - et vidunderligt syn! (Husk på, at jeg har taget billeder, og I nok skal få dem at se). Vi var faktisk oppe i 900 m. højde her.
Vi tog sikkert et spil eller tre inden vi sagde godnat. Jeg fik Lise Lottes værelse, Ellen Marie tog sit eget og Lise og Laila sov sammen på en dobbel sovesofa.

Dag 6, 19. juli:
Stå sent op, spise morgenmad (middagsmad vil nogle kalde det :P) og så pakke rygsækken med mad, ekstra tøj og hvad vi ellers ville finde nødvendigt at tage med på vores første fjeldvandring fra hytten.
Jeg kan desværre ikke huske hvad fjeldet vi besteg hed, men hvis nogen gerne vil vide det, så skal jeg prøve at finde ud af det :) Men op skulle vi i hvert fald. Hvis jeg ikke husker meget fejl, var toppen oppe i en højde på 1780 m. Det var virkelig en flot tur på vej op. Vi var Øystein, Ellen Marie, Laila, Lise, Spretten og jeg der var ude at vandre, så Ellinor og Sascha blev hjemme. Man har tit hørt om, at det er hårdt at vandre i bjerge, fordi luften er tyndere. Det giver fint mening, men vi var ikke højt nok oppe til at almindelig vandring satte tydelig præg - i hvert fald ikke på mig. Men på et tidspunkt ville jeg lige løbe lidt, da vi var ved at være tæt på toppen. Jeg løb ikke mere end 100 m og var forpustet i over 5 min efter. Det var skræmmende, men imponerende at mærke på sin egen krop. På vej derop skete der noget fantastisk. Det var inden jeg begyndte at løbe tæt på toppen.
Lise og jeg havde sagt, at vi ville jagte rensdyr med en hjemmelavet appelsinkanon. Vi fik ikke lavet en appelsinkanon, men vi så rensdyr. De stod og kiggede på os, der var måske 20 rensdyr 200m-300m væk. Da vi stillede nærmede os dem, løb de væk. Jeg var igang med at filme, og da jeg var den hurtigste råbte Ellen Marie, at jeg skulle løbe efter dem over en lille top! Det er der kommet en meget sjov video ud af også, desværre kan man kun se rensdyrene som små svage silhuetter i starten af filmen. Det vigtigste var dog, at Lise og jeg fik set vores rensdyr! Det var jo et af vores mål med turen, så vi er glade for at det blev opfyldt - vi så ikke flere rensdyr på vores ophold i Norge.
Oppe på toppen blåste (det hedder det på norsk!) det noget så forfærdeligt, og det var også ret koldt, men vi var heldigvis godt pakket ind. Vi spiste vores mad på toppen mens Øystein fortalte lidt norsk historie om området. Turen hjem var lang og hård for knæene. Faktisk er det utroligt hårdt at komme ned fra et bjerg, især for knæene da de bliver belastet voldsomt meget pga. alle de sten der er.

Hvorom alt er kom vi sikre ned alle sammen. Aftenen hjemme lignede de fleste andre: aftensmad, spille spil, se lidt tv, læse i en bog og bare hygge, f.eks. med pudekamp. Jeg kan ikke huske hvilken dag det har været, men muligvis denne dag, hvor jeg gik ind på værelset for at ligge og læse lidt. Pigerne snakkede udenfor, men stoppede så pludseligt. "Dejligt, så kan jeg læse i fred" tænkte jeg, hvorefter de overfaldt mig med puder. Dette resulterede i en ret stor pudekamp, som vi flere gange senere de efterfølgende dage fortsatte med :)
Det var vist mere eller mindre alt for denne dag.

Dag 7, 20. juli:
Dagen stod på regn. Vi snakkede dagen før hvad vi ville lave. Vi var alle trætte efter gårsdagens hårde starbadser, så vi endte med en lang køretur ude i naturen med masser af stop rundt omkring for at gå lidt i bjergene. Det var en ret stille tur og der skete ikke så meget ud over at vi så en masse flot natur, men der var dog en ret sjov episode, som jeg husker godt.
Vi havde kørt op på toppen af et bjerg (næsten i hvert fald). Vejret var dårligt, tåget, en smule regn, blæst og koldt. Så efter at have gået lidt rundt ville vi ned igen. Vejen er jo meget snoede, da det er for stejlt at køre direkte ned. Det betyder også, at vi kørte forholdsvis langsomt. Lige før et sving, stoppede Øystein da han så en vandre på vej op ad bjerget. Han lavede lidt sjovt med hende, og ønskede hende en god tur. "Det var da hyggeligt" tænkte jeg, men så råbte hun til os, at vi skulle stoppe (hun havde endnu ikke svaret på Øystein, hvilken han ikke regnede med at hun ville). Vi så så, at da hun kom helt hen bilen, at hun faktisk var ret medtaget og turen havde været ganske lang for hende. Hun var en turist, så hun kendte ikke bjerget og var bare begyndt at gå uden mad og drikke! Hun spurgte om der var langt igen. Øysteing lavede igen lidt sjov med hende og drillede hende, fordi han kunne se, hvordan hun led. Han fortalte hende, at hun havde klaret det meste. Hun spurgte da, om hun kunne få en smule vand, da hun så at vi havde nogle vandflasker i bilen. Øystein gav hende hele vandflasken samt en hjemmelavet kanelsnegl, så hun ville overleve turen op :) Hun var noget så taknemmelig over vores hjælp og takkede os mange gange. Vi kørte videre, og jeg nåede lige at kaste et blik tilbage på hende, hvor hun gumlede i kanelsneglen mens hun vandrede videre op ad. "Den stakkel" tænkte vi alle sammen og sagde nogle af os også.
Vi kom hjem, lavede mad (idag stod vi fire unge for det), spiste og hyggede med den dejligste kæmpe store marcipan kage, som Øystein havde lavet. Vi snakkede om hvad vi skulle gøre på vores sidste hele dag, dagen efter og blev enige om, at vi VILLE vandre uanset vejret.

Dag 8, 21. juli:
Igen regnede det, men heldigvis ikke særlig meget og det kom kun i byger. Vi ville ikke bestige nogle bjerge i dag, men blot vandre lidt rundt ude i naturen.
Vi tog alle sammen afsted i dag, men da Ellinor ikke kunne følge med, sagde hun, at vi bare skulle fortsætte. Vi så en masse flot natur og endte hende ved noget der lignede et skur. Dette var vores mål for dagen, eller rettere, det var nogens mål for dagen. Vi spiste lidt chokolade og frugt samt drak noget lækkert vand :)
Hvis jeg skal være ærlig, så tror jeg det har været Lise og jeg, der har været mest opsat på at vandre, også blandt de lidt mere vanskelige veje. Ikke så langt fra det lille skur var der et virkelig flot vandfald, som vi gerne ville se lidt nærmere på. Desværre ville kun Lise være med, men det stoppede os ikke, så vi begav os ud på en tur der nok bedst beskrives som "Lise og Daniel på afveje". Vi var træt af at gå ad krænglede veje i stedet for at gå den direkte vej, men nu havde vi chancen. Ingen kunne stoppe os i at vandre direkte mod vandfaldet!
Der var vist lidt længere end vi havde regnet med, hvilket tydede på, at vandfaldet måtte være ret stort. Det var det også, da vi endelig var nået frem efter at have vadet lige gennem noget der lignede en mose, så vi nu begge var ret våde omkring fødderne. Lise fordi hun gled den ene fod ned i en bæk (hun havde vandtætte vandrestøvler på, og vandet skulle ind, før hun kunne blive våd - way to go Lise). Herligt! Men vi nåede sikkert frem, syntes vi i hvert fald selv og det var et utroligt smukt vadfald og virkelig stort. Heldigvis kunne man klatre lidt på det; det er dog lidt farligt, men jeg passede på. I mens fik jeg Lise til at tage nogle billeder af mig. Langt væk kunne vi se hen til skuret, da vi besluttede os at gå hjem. Ellinor var nu også kommet frem, Spretten, Lise og Øystein var gået på det de kaldte en redningsaktion (tak for det :P) og hentede os. I mellem tiden begyndte Ellinor og Ellen Marie at gå hjem. Ellen Marie var desværre forkølet det meste af tiden oppe i hytten, så hun ville gerne hjem og putte. Så kunne vi banke hende med puder, og på den måde blev vi alle glade :)
Nå, men inden vi smuttede fyldte jeg lige min vandflaske op. Jeg ville ikke drikke af vandet, da der ikke var mulighed for at få fyldt mere op på vores tur i Norge, så jeg ville gemme det til Danmark og nyde det her.
Ja, igen kom vi sikre hjem, dog ret våde om fødderne. Kun Spretten var mere våd, men han er også en vandhund der altid bare hoppede ned i vandet, når han så noget :)
Tjah, vi lavede ikke så meget mere den dag faktisk. Omaftenen hyggede vi alle sammen, hvor både Ellinor og Øystein spille Ticket to Ride med os andre. Lise og jeg måtte være på hold, da der ikke var nok brikker, hvilket resulterede i, at vi faktisk vandt. Så endnu en herlig dag, hvor aftenen var stort set som de andre :) Dog begyndte Lise, Laila og jeg at blive lidt triste over, at skulle forlade smukke Norge dagen efter :/ Noget som jeg stadig er ret træt af, at vi skulle!

Dag 9, 22. juli:
I dag var store pakke dag for os fire unge. Øystein og Ellinor ville køre os til Voss (stedet hvor vi hentede en pizza på vej mod hytten), hvor vi derfra kunne tage toget til Bergen og senere flyet til Kastrup. Ellen Marie ville vist også gerne hjem til Bergen, hvorfor ved jeg ikke rigtig, men det gør ikke noget, for så kunne hun hjælpe os med at finde hen til flybussen, og vi kunne tilbringe lidt mere tid med hende inden vi skulle afsted mod Danmark. Turen til Voss var lidt kedelig, vi skulle jo til at hjem, men ville helst blive i Norge. Vi ankom i Voss i god tid til at købe togbilleter og hæve lidt penge til flybussen. Derfra var det bare med toget. Vi havde åbenbart fået pladsbilleter. Ellen Marie og Laile to vidt forskellige steder, og Lise og jeg sammen. På vores pladser sad en ældre dame med sin rollator, så vi ville ikke jage hende væk, men fandt derfor bare et andet sted. Togturen til Bergen varede lidt over én time, og vi var derfor hurtig fremme. Vi var i ret god tid, så vi ville købe noget mad, der skulle spises nu, samt lidt frugt og slik til togturen i Danmark. Det gjorde vi alt i mens Ellen Marie passede på vores bagage. Pakkede maden og gik ud mod flybussen.
Den kom dog hurtig - alt for hurtigt. Faktisk kom den ikke meget mere end 1 min efter vi kom. Heldigvis skulle den pakkes, så vi havde tid til at sige farvel til Ellen Marie. Efterfulgt af nogle store krammere og søde ord, var det tid til en af de sidste etaper mod vores endelig destination, Århus.
Jeg var den sidste der gik ind i bussen. Jeg kiggede lige tilbage på Ellen Marie, og jeg skal ikke kunne sige, om det var fordi hun var syg, det blæste ind i hovedet eller en tredje grund, men jeg syntes jeg kunne se, at hendes øjne var fugtige.

Resten af turen var stadig lidt trist, men vi hyggede os dog trods alt. Den lidt over tre timer lange togtur mod Århus var dog ret hård! Jeg var dermed klar til at sove, da jeg kom hjem i nat kl. 3.30.

Dag 10, 23. juli:
Jeg er nu hjemme og er på vej mod afslutningen af denne blog.
Jeg kan med sikkerhed sige, at Lise, Laila og jeg syntes turen til Norge har været helt fantastisk! Det er en tur jeg aldrig vil glemme, og jeg vil med sikkerhed besøge Norge igen. Og hvis Ellen Marie tillader det, så vil jeg besøge hende også :) Som jeg antydede ovenfor, så tror jeg også Ellen Marie syntes godt om vores besøg, og jeg kan forsikre hende om, at vi er meget taknemmelig for, at vi måtte. Tusind tak for en vidunderlig tur :)

Resten af ferien:
Nu skal jeg tilbage til hverdagens rutinger. Det vil sige, at jeg skal læse til reeksamen. I dag har jeg dog aftalt med Lise om at mødes i FFB (Fysisk FredagsBar) og nyde tiden med nogle af de andre dejlige fysiker der helt sikkert kommer også :)

Det var alt for denne gang, og tak for alt. Morten og jeg smutter ud efter en is, så jeg når ikke at læse korrektur på det. Men det er jo også indholdet der er det spændende. Pas på jer selv derude.

\Daniel