lørdag den 3. april 2010

En velfortjent ferie

Hejsa!

Sidst havde jeg en masse at fortælle om, og der kommer da også en del her, men ikke ligeså meget.

Jeg var jo til en danse konkurrence med Ellen Marie. Vi var lidt nervøse/spændte fordi der var så mange mennesker, men det gik skam meget godt. I vores pulje fik vi en 2. plads, kun overgået af en danser, som godt nok også lige er startet på samme stilart som os, men har danset noget andet siden hun var lille og selv er danselærer derude i klubben :) Derfor blev Ellen Marie og jeg enige om, at vi havde vundet, da vi synes det var snyd at hende der faktisk vandt, fik lov at stille op. Så det var en dejlig aften, og vi fik en fin medalje med hjem :) Yay!

Så var der eksamen i galakser. Jeg sad længe og læste og skrev dispositioner, vi kender eksamensspørgsmålene inden eksamen, sammen med Bo og Ellen Marie. Det tog lidt over en uge, og jeg blev færdig med den sidste disposition dagen før eksamen - god timing! På det tidspunkt var jeg ikke ligeså nervøs, men jeg var stadig ikke helt sikker... Jeg følte dog, at jeg kunne fortælle en del om spiralgalakser, ellipitiske galakser, galaksers rotationsforhold, diffrentiel rotation, mørkt stof og jeg skal komme efter dig! Så jeg håbede på det bedste..
Bo var inde lige før mig, dvs. jeg først hørte hans karakter, da jeg selv var færdig med min eksamen, og eksaminator var ved at dømme mig. Han fik topkarakter og jeg tænkte, at det må være mit mål også ellers ville han nok drille mig.
"Ja, du får 12" sagde Bjarne min lærer, så det var bare super fedt. Det var i mandags og lige siden har jeg haft ferie. Dagen efter fik Ellen Marie også 12, så det gav yderligere et boost til en dejlig ferie, da vi alle tre fik topkarakter! :)

Jeg må sige, at jeg virkelig har dovnet den af her i min ferie - og jeg nyder det :D Jeg har læst en lille bitte smule. Det er faktisk i min galakse bog jeg har læst, men det er fordi vi ikke gennemgik de sidste to kapitler, hvilket jeg synes er lidt en skam. Jeg har også læst en smule om noget der hedder neutrino oscillationer. Det er noget jeg vil skrive et projekt om i kvantemekanik om en måneds tid :)
Og i forgårs fik jeg lavet et lille "program" der viser min karakterfordeling og progression i mit gennemsnit i løbet af min studietid. Det er meget simpelt, men det er blevet ret flot :P

Nu skal jeg dog faktisk snart til at arbejde. Jeg skal snart holde et oplæg som studievejleder for førsteårsstuderende angående hvilke fag de kan vælge fra andet år. Derfor skal jeg have rettet i de slides der blev lavet sidste år af Lasse. Allan (undervisnigsudvalgsformanden på fysik) skal hjælpe mig med at rette den til efter påskeferien, så det er klart til den 23. april :)

Det var alt for denne gang. Pas på jer selv :)

\Daniel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar