torsdag den 23. september 2010

Jeg er skuffet!

Hej med jer.
Jeg vil på forhånd gerne undskylde, hvis dette indlæg bliver lidt surt til sidst! Så er det sagt.

Den sidste uges tid er nærmest bare forsvundet. I fredags var der sportsdag, hvor jeg var med som dommer - det var skide skægt fordi der var en masse mudder, hvilket resulterede i, at alle russerne væltede rundt :) Sjovt at se var det i hvert fald. Senere på aftenen var jeg til Red Warszawa koncert (noget som jeg ikke vil skrive mere om her :)).
I mandags begyndte jeg som alle andre igen efter en tiltrængt weekend, og imorgen er det allerede fredag! Jeg har det ærlig talt som om det stadig er tirsdag, så jeg forstår det ikke helt.. Men det går jo nok.

I dag sad jeg i vejledningen med Sabrina (Hej Sabrina :D Tak for i dag ZZzzzZZ ). Efter det sad jeg og regnede lidt med Lise fra mit hold til timerne imorgen. Det gik også fint nok, men det blev ikke til så meget fordi vi skulle mødes 17.30 for sammen at køre ud til en gymnastiksal, hvor vi kunne træne kickboxing! Vi har gået og gejlet hinanden op i løbet af ugen og vi var ved at være rigtig klar til bare at klø på! Grrrr. Vi mødtes og cyklede sammen derud, og efter et stykke tid ude på skolen fandt vi endelig salen, hvor vi skulle træne. Der stod nogle andre elever udenfor og ventede på at trænere skulle komme, lidt træls når man bare vil ind og klæde om, men sådan er det jo. Vi ventede lidt mere, da vi faktisk var kommet i ret god tid, men til sidst spurgte jeg en hvad kl. var blevet og blev lidt skuffet da hun svarede at kl. var 18.00, hvor træningen egentlig skulle igang. "Hmm, det virker mærkeligt det her" tænkte jeg, men vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Vi ventede lidt mere indtil en af de faste elever sagde, at træningen formentlig var aflyst, hvorefter han smuttede.
Det er simpelthen for dårligt, hvis du spørger mig! Jeg har selv været instruktør, og vi gjorde alt for at møde op selv ellers fik vi andre til at tage træningen for os. Vi lod i hvert fald aldrig vores elever i stikken! Det er mangel på respekt fra instruktørens side, så egentlig har jeg ikke meget lyst til at tage derhen igen for at træne, men det lader til at Lise gerne vil. Jeg tror dog jeg vil undersøge om der er andre klubber vi kan prøve, for det her var sgu for ringe!

Én god ting kom der dog ud af det. Træningen skulle stoppe kl 20.00, samme tid som butikkerne lukker og det er min tur til at handle ind. Såå, I har nok regnet ud hvad jeg skal nu.

Farveller, jeg skal handle ind nu inden de lukker :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar