Nu er det på tide at introducere mig selv. Jeg hedder Daniel, og i skrivende stund er jeg 19 år. Jeg er flyttet til byernes by, Århus, efter at have boet i Horsens i lidt over 18 år. Det har jeg gjort af den simple grund, at jeg studerer på Aarhus Universitet. Så er der måske nogen som ikke kender mig og tænker, "jamen hvad læser han så?". Jeg læser fysik, og er snart færdig emd 2. semester, så skal igang på mit andet år efter sommerferien, hvor jeg får sidefag i astronomi, hvilket jeg glæder mig enormt meget til! Næste år skal jeg også være tutor, dvs. hjælpe de små nye russer (det er ikke dem fra Rusland. Slå op på wiki, hvad det er) rundt. Det er lig med en masse god gøgl er jeg sikker på!
Hvad er der mere at sige, jo der er stadig noget. Interessen for det naturvidenskabelige har altid været der lige fra da jeg var et lille barn, men den brændende interesse for astronomi, og dermed også fysik, kom en gang i 6. klasse (tror jeg nok, det er lang tid siden), da jeg skrev et lille oplæg om astronomi. Det medførte at jeg læste samtlige bøger om astronomi på vores lille bibliotek. For første gang brændte jeg virkelig inderligt for noget - jeg havde fundet noget der fangede min interesse.
Senere i 6. klasse (det var i 6. klasse, det kan jeg huske) var vi nede i den lokale klub med klassen og træne noget karate. Det blev min sport! Jeg havde aldrig gået til en sport før det skønt jeg elskede at være fysisk aktiv.
Jeg startede et par uger efter, og så var jeg solgt. Det har været en hård vej at vælge. Det har krævet mange ødelagte muskler, forstuvninger, spildt blod og ikke mindst en masse tåre efter de store sammenstød! Ikke desto mindre var der, og er der stadig, noget ganske særligt ved karate. Jeg kalder karate for en individuel holdsport; et meget paradoksal udtryk, men det er altså hvad det nu engang er. Man arbejder sammen med andre for selv at blive bedre. Det indså jeg for første gang, da jeg lige pludselig vandt et klubmesterskab bl.a. ved at bruge en kata (slå det op i wiki) som ingen fra klubben nogensinde har brugt før til en turnering. Kata'en hedder Unsu og skal ses på Youtube udført af Michael Milon. Min intruktør, Machai Gordon, var stolt og ville nu undervise mig alene så jeg kunne blive klar til de store turneringer. Senere på det år begyndte jeg den intensive træning mod SKIF cup (DM i stilarten Shotokan) med to af klubbens ypperste instruktører, Machai og Thomas Trøjborg. Det var et sandt helved. Intet af det jeg lavede var rigtigt og det var nemt at give op, men jeg brændte virkelig for det, og jeg ville vise dem at jeg var den bedste. Senere vandt jeg turnering suverænt uden én eneste dommerstemme i mod mig. Året efter var jeg startet med at studere i Århus, og havde ikke ligeså meget tid til træning hvilket resulterede i, at jeg røg ud første runde (da var jeg også kommet op til nogle af de lidt bedre).
I dag var min første rigtige karate træning i lang tid. Jeg har trænet på nybegynder holdet, fordi jeg ikke ville træne før min makker, Sarah kom tilbage fra sin tur Indien. Det er hun nu, så nu skal der trænes. Lige nu kan jeg ikke rigtig mærke min ben og er ved at falde i søvn af udmattelse - det er en herlig følelse.
Det var vist alt for denne gang. Denne blog blev temmelig lang, da det var den første og jeg lige ville introducere mig selv. Næste blog kommer næste gang der sker noget jeg finder interessant ;)
\Daniel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar