mandag den 12. oktober 2009

Læseferie og and!

Godaften :)

Så er der lige straks en eksamen. Faktisk på onsdag, hvilket er meget snart. Som nævnt i tidligere er det Fourieranalyse og i de her dage regner jeg på livet løs, men jeg føler allerede at jeg er klar. Det er ikke en eksamen jeg frygter.

Her i aftes ringede min moster, og efter lang tid fik vi aftalt at jeg nok snart skal til Horsens igen for at få noget god mad :) Og hun vil lave and til mig - som en lille juleaften. "Så skal vi også høre julemusik" sagde jeg, og den var hun ikke længe om at acceptere :) Det bliver dejligt, og jeg er allerede begyndt at savle :D

Nu nævnte jeg lige julemusik, hvilket jeg har hørt i et par uger nu.. Jeg elsker julen - det er så dejlig en tid, og jeg bliver altid i godt humør af at tænke på julen.. Måske lige pånær de julegaver der skal købes :S Det er som regel en dyr fornøjelse. Og det er ikke lige penge jeg har mest af. En skam man ikke kan betale med noget intelligens eller måske godt humør. Hvem var det fjols der fandt på at man skulle betale med metal (mønter) og ikke godt humør? Det var da egentlig et godt spørgsmål. Nå, men jeg kan ikke lide ham/hende.. Jeg er som regel rig på godt humør :D

Hov for resten, jeg kom lige i tanke om noget. I mit fag, introduktion til astronomi, skal man, for at bestå det, aflevere tre opgaver. Den sidste opgave skal faktisk senest afleveres den 22/10, men jeg har afleveret den, og selvfølgelig også de to forinden den. Det er sådan at den dag jeg skulle aflevere den sidste opdagede jeg at jeg havde lavet en fejl i den sidste opgave, hvilket gør at den nok ikke bliver godkendt. Så vil Hans kontakte mig og jeg skal ind og rette fejlen hos ham. Jeg rettede ikke fejlen inden jeg afleverede, fordi jeg gerne vil ind at snakke lidt med ham :) Det er så hyggeligt, så jeg lod bare fejlen være :D Så kan jeg sludre lidt med Hans senere i læseferien og fortælle ham, at jeg sagtens kan regne på stjerner.

Som noget helt nyt, så kommer der et kort indlæg fra min side af :) Jeg gider i hvert fald ikke at skrive mere. Godnat til jer..

\Daniel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar