lørdag den 31. oktober 2009

Sidste matematik etape!

Goddag alle sammen :)

Nu er det vist på tide med endnu en blog, da det er et stykke tid siden sidst. Okay, hvad er der sket siden sidst, må være det rette spørgsmål at stille.
Jeg har holdt en smule ferie (5 dage), hvilket var min efterårsferie. Jeg fik ferie fordi jeg bestod mit kursus i moderne fysik - og ikke bare bestod, jeg fik 10! Så jeg var (og er stadig) super stolt over mit resultat. Det var også dejligt at få noget andet end 7 for en gangs skyld :)
Min ferie blev bare brugt på at slappe lidt af. Men allerede efter 3 dage kedede jeg mig og glædede mig til at komme igang igen. Jeg er en nørd! Kan ikke få nok af fysik og astronomi.

Jeg er gået igang igen, startede i torsdags. I dette kvarter følger jeg igen tre kurser. Jeg har nu Stjerner, Fysikkens Videnskabsteori og Vektoranalyse.
Hvis jeg lige kort skal præsentere dem, kan jeg da starte med Stjerner. Det handler om - sjovt nok - stjerner! Hvordan deres "livs"forløb er og en masse andet som jeg sikkert lærer senere hen :)
Fysikkens Videnskabsteori er egentlig ikke et kursus i fysik, dvs. jeg kommer ikke til at lære noget nyt fysik som sådan. Det handler mere om nogle etiske overvejelser man skal gøre sig, når man nu er fysiker. Videnskabsteori er et fag som alle på hele universitetet skal have, og det er vel også godt nok. Det er ikke så slemt, men heller ikke verdens mest spændende fag indtil videre. Jeg har generelt lidt svært ved at udtale mig om mine fag lige nu, fordi jeg kun har haft 2 timers forelæsning i hvert fag.
Vektoranalyse er mit sidste matematikkursus! Og det er jeg glad for. Det handler om at analysere nogle vektorfelter. Og en vektor er en pil med en retning og en størrelse. Så det kan lidt sjovt oversættes til "pileanalyse", men det bliver de nok surer over ovre på matematik, hvir jeg siger det :P

Jeg er lige startet med et andet stort projekt. Jeg er nemlig ved at lave en hjemmeside. Det koster ikke særlig meget at have sådan en kørende, så det kan jeg godt overskue. Men for at lave en hjemmeside, så skal man lære at kode en masse, og jeg har nu lært det mest basale, nemlig at kode HTML. Hvad det er er lidt ligegyldigt, men det er ret sjovt faktisk. Jeg lærte det inde på www.html.dk som gav en rigtig god beskrivelse af alle trinene til at lære at kode HTML. Nu er det interessante jo nok at spørge: "Hvor finder jeg så din hjemmeside, du store almægtige Daniel?". Jo, det gør du da lige her på følgende link: www.danuk.dk
Den er stadig under opbygning, men det går fremad. Jeg deler siden sammen med en veninde, Ukba. Så er det faktisk også endnu billigere at have siden :P I kan læse på hjemmesiden, hvad der er på den. Det er nok ikke så interessant for jer, men kom gerne med forslag til ting der burde komme op. Så ser jeg på det.
Læg i øvrigt mærke til billedet af min moster Gitte oppe i venstre hjørne ;) hehehe

Nu skal jeg spise, så farvel for denne gang :)

\Daniel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar