fredag den 19. juni 2009

Spaghetti, løbetur og .....

BØH! Og hej med jer ;)

Vi starter bare lige på og hårdt! I dag var jeg på uni, ligesom jeg var i går for at snakke med vores vejleder, Hans, til vores projekt. Vores projekt er blevet godkendt, men han vil gerne lige snakke med os, og komme med kritik. Men kære Hans er en travl herre må vi erkende; han var der i hvert fald ikke, da vi var ovre for at tjekke. Bo og jeg fik lavet lidt bølger & optik; ja I hørte rigtigt, jeg er faktisk gået igang :) Jeg er sådan ca. halvvejs (godt på vej til at være halvvejs).
I dag har været en mystisk dag. Ikke fordi der er sket det vilde, men I skal alligevel høre hvad der er sket :) Morten er til en fest, hvilket jeg helt havde glemt. Flink som jeg er, så lavede jeg mad til to, men da jeg var igang kom jeg i tanke om, at han ikke spiste hjemme i dag. Tjah, så er der kun én ting at gøre, for jeg er af den holdning, at man ikke smider mad ud, det kan man simpelthen ikke være bekendt, når andre sulter! Nå, men jeg spiste det hele, og jeg har stadig ondt i maven.. En hel gryde med spaghetti er altså hårdt! :O
Jeg sad lidt og pev over min mave bagefter, for jeg synes det var synd for den. Så klappede jeg den blidt, fordi den havde gjort et utroligt stykke arbejd i dag :) Mmh, god mave! Jeg elsker min mave, den kan virkelig bare fortære noget mad, siger jeg jer. Dem som kender mig godt ved, at det også bare forsvinder på næsten ingen tid!
Bagefter fik jeg den geniale idé, at jeg lige ville løbe en tur. Solen skinnede og jeg havde lyst. Frem med skoene og så afsted. "Hmm, hvor skal jeg løbe hen? Nå, det finder jeg ud af!" var mine tanker da jeg var kommet ud, og så løb jeg bare. Jeg var rundt nogle steder jeg ikke havde været før (jeg løb væk fra byen af). På et tidspunkt, begyndte jeg at have svært ved at trække vejret og jeg var inde på et område, hvor der var nogle sommerhuse. Forude så jeg lyset. Dvs. at jeg så en hund, men Solen var der også, så jeg så lyset på flere måder. Altså hunden var den der reddede mig, for jeg stoppede op og legede lidt med den. Så kiggede jeg op på den ældre dame, der var hundens ejer, og sagde "Ahh, pause" og så grinede hun af mig. Da hun og hunden gik, jah, så måtte jeg jo nok hellere løbe videre. Derfra skete der ikke særlig meget. Det var bare hårdt, og jeg fik sidestik i begge sider, men som jeg selv har sagt til folk "Det skal bare løbes væk!!" så jeg løb videre og nægtede at pive over en smule smerte!
Jeg kom hjem og gik i bad og sidder nu her og skriver denne blog. Nu kan jeg jo passende fortælle hvad planer for weekenden er, for de er mange. I morgen starter tidligt. Jeg skal til Horsens i morgen tidligt og et stykke ud på eftermiddagen fordi der er graduering i den gamle klub. Jeg glæder mig til at se mine gamle venner, ikke mindst min vidunderlige makker, Sarah :D Mine elever bliver også en fornøjelse at se til. Og så har jeg snakket med Machai og Peter (hhv. træner og makker) og vil lære dem en ny kata, som jeg selv lærte her den anden dag til træning. Den er jeg blevet helt vild med! :D
Efter turen i klubben går turen til Gedved. Jeg har lige snakket med Kristina, Peters kæreste, og hun arbejder i Gedved Brugsen :P Wauw.. Nå, men vi (regner med at Morten er med) skal lige et smut forbi og sige hej, og så have noget kød til grillen, fordi vi skal til en klassefest med vores gamle klasse fra gymnasiet. Det er i Gedved, og ja. Det bliver bare super fedt :D Glæder mig til at se de andre igen. Nu har jeg hængt på Morten i et godt stykke tid, så det bliver fedt at se nogle mennesker igen :P hehe.
Nu gider jeg ikke skrive mere. Vi ses folkens.

\Daniel

Ingen kommentarer:

Send en kommentar